Til indholdsfortegnelse

Med dette lovforslag tilsigtes en udskydelse af en revision af lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale indtil det tidspunkt, hvor der må forventes at foreligge det nødvendige grundlag for overvejelser om en evt. indholdsmæssig revision af loven.

Ved lov nr. 1439 af 22. december 2004, som trådte i kraft 1. juli 2005, blev der gennemført en pligtafleveringsordning, som bragte lovgivningen om pligtaflevering i overensstemmelse med den teknologiske udvikling, og som samlede lovgivningen om pligtaflevering i én lov.

Pligtafleveringsordningen omfatter følgende hovedområder:

For så vidt angår værker udgivet i eksemplarform (som fx bøger) og film produceret med henblik på offentlig forevisning, indebar loven af 2004 stort set en videreførelse af tidligere ordninger.

For så vidt angår radio- og fjernsynsprogrammer, indebar loven af 2004 etablering af lovgrundlag for afleveringsordninger, der tidligere var baseret på aftale.

For så vidt angår materiale offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, indebar loven af 2004 en væsentlig reform med hensyn til indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af internetmateriale.

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket virker i samarbejde som pligtafleveringsinstitution for internetmaterialet, og institutionerne har udviklet et system til arkivering af materialet fra internettet.

Da det indsamlede materiale fra internettet kan indeholde personfølsomt materiale, er det forudsat, at tilgængeliggørelse kun sker til forskningsbrug.

Lovgivningen om pligtaflevering blev senest revideret ved lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale. Om behandlingen af loven henvises til Folketingstidende: Till. A 2244 (Fremsat skriftligt 4/11-04), Till. A 2210 (Lovforslag som fremsat), FF 1169 (1. behandling 12/11-04), Till. B 629 (Ændringsforslag til 2. behandling, stillet 8/12-04), FF 2818 ( 2. behandling 10/12-04), Till. B 503 (Tillægsbetænkning 15/12-04), FF 3123 (3. behandling 16/12-04), Till. C 118 (Lovforslag som vedtaget 16/12-04).

Lovrevisionen havde på baggrund af anbefalingerne i »Udredning om bevaring af kulturarven« (Kulturministeriet 2003) til formål at modernisere grundlaget for pligtafleveringsordningen især på det elektroniske område og at samle reguleringen af pligtafleveringsområdet under én lov.

I henhold til loven er udstedt bekendtgørelse nr. 636 af 13. juni 2005 om pligtaflevering af offentliggjort materiale.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. bestemmelser, der nærmere udformer principperne for pligtaflevering af materiale, som offenligtgøres i elektroniske kommunikationsnet.

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket er pligtafleveringsinstitutioner på området. Indsamlingsmetoden er en automatiseret proces, hvorved materialet fra internettet kopieres til et elektronisk arkiv (høstning), og det indhøstede materiale bevares i elektroniske arkiver på henholdsvis Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, det såkaldte Netarkiv.

Der kan gives adgang til arkivet efter reglerne i ophavsretsloven og § 10 i lov om behandling af personoplysninger. Sidstnævnte bestemmelse indeholder mulighed for, at der kan gives adgang til følsomme personoplysninger, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne, jf. nærmere nedenfor.

Under lovbehandlingen drøftede man muligheden for at isolere de personfølsomme dele af Netarkivet, hvorved der evt. ville kunne gives adgang til brug af Netarkivet til andre formål end forskningsformål. Det var baggrunden for, at der i loven blev indsat en bestemmelse i § 22, stk. 2, hvorefter kulturministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-08.

Det har indtil nu været nødvendigt for pligtafleveringsinstitutionerne at koncentrere kræfterne om opbygning og drift af Netarkivet og løsningen af de mange tekniske problemer i denne forbindelse.

Det må herefter anses for nødvendigt på dette grundlag at gennemføre en nærmere analyse, også med inddragelse af internationale erfaringer, af mulighederne for at afgrænse følsomme personoplysninger, jf. § 7 i persondataloven, før en evt. indholdsmæssig revision af loven kan overvejes.

Der er efter Kulturministeriets vurdering ikke i øvrigt forhold på pligtafleveringsområdet, som på nuværende tidspunkt nødvendiggør en revision af loven.

Netarkivet, der dannes som følge af de i henhold til pligtafleveringsloven foretagne høstninger af internetmateriale, består for størstedelens vedkommende af ikke-følsomme personoplysninger, jf. persondatalovens § 7. Det indeholder imidlertid også følsomme personoplysninger. Disse følsomme personoplysninger kan ikke umiddelbart udskilles fra det øvrige materiale, således at man kun giver adgang til ikke-følsomme personoplysninger. Arkivet adskiller sig i så henseende ikke fra internettet, hvor man ved hjælp af søgemaskiner, som fx Google, kan finde alle slags oplysninger, og hvor man også uforvarende kan støde på følsomme personoplysninger, selv om man ikke specifikt søger sådanne.

På den baggrund har man efter samråd med Datatilsynet fundet, at indtil det måtte blive muligt at isolere følsomme personoplysninger, må hele arkivet betragtes som følsomt, således at de vilkår, der fastsættes for adgangen, bliver dem, der gælder for følsomme personoplysninger.

Persondataloven indeholder mulighed for, at der i medfør af § 10, stk. 1, kan gives adgang til følsomme personoplysninger, hvis dette alene sker med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er nødvendig for udførelsen af undersøgelserne. Ifølge stk. 2 må oplysningerne ikke senere behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. persondatalovens § 6. Endelig må oplysningerne ifølge stk. 3 kun videregives til tredjemand efter forudgående tilladelse fra tilsynsmyndigheden. Tilsynsmyndigheden kan stille nærmere vilkår for videregivelsen.

Ved imødekommelse af ansøgninger om til forskningsformål at få adgang til arkivet og få videregivet materiale, der kan indeholde følsomme personoplysninger, skal der fastsættes de fornødne vilkår for benyttelsen. Som vilkår kan bl.a. fastsættes,

De anmeldelsespligtige dele af behandlingerne er underlagt de skærpede sikkerhedskrav i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen). Dette betyder bl.a., at der skal ske logning som beskrevet i sikkerhedsbekendtgørelsens § 19.

Netarkivet indeholder kun i mindre omfang følsomme personoplysninger. Da de konkrete forskningsprojekter i mange tilfælde ikke tilsigter at behandle følsomme personoplysninger, er en forudgående tilladelse fra Datatilsynet i disse tilfælde ikke fornøden. Persondatalovens § 10, stk. 2 og 3, skal dog iagttages. Herudover vil det være et vilkår for adgang til arkivet, at der straks skal rettes henvendelse til Datatilsynet med henblik på indhentelse af den fornødne tilladelse til behandlingen, såfremt det i forbindelse med forskningsprojektets gennemførelse mod forventning skulle vise sig, at der alligevel vil indgå følsomme personoplysninger.

Af lovens forarbejder fremgår desuden, at

»For at lette administration af adgangen til arkivet vil pligtafleveringsinstitutionerne søge at udarbejde procedurer, der kan identificere materiale, der ikke indeholder følsomme persondata. Dette vil typisk være materiale der offentliggøres fra offentlige institutioners og større virksomheders, herunder medievirksomheders, netsteder. Det må forudsættes, at netsteder af denne karakter har etableret de fornødne administrative it-procedurer, således at de ikke offentliggør følsomme persondata. Materiale, der hidrører fra sådanne netsteder, vil kunne blive lagt i et separat arkiv, hvortil adgangen kan gives i medfør af ophavsretslovens bestemmelser herom.«

Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der stillet spørgsmål til ministeren bl.a. om begrænsningen i adgangen til netarkivet.

Af ministerens svar fremgik det, at

». pligtafleveringsinstitutionerne for at lette adgangen til arkivet vil søge at udarbejde procedurer, der kan identificere materiale, der ikke indeholder følsomme personoplysninger. Dette materiale vil være offentligt tilgængeligt på Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket.«.

For at sikre en opfølgning heraf blev der tilføjet en revisionsbestemmelse, jf. pligtafleveringsloven § 22 stk. 2. »Kulturministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-8.«

Pligtafleveringsinstitutionerne er blevet opmærksomme på, at det måske er muligt at finde andre og bedre teknologiske løsninger til at kontrollere adgangen til de følsomme personoplysninger i arkivet, end dem, man kunne se, da loven blev udarbejdet, jf. nedenfor under 3.1.2.

Etablering af et internetarkiv er et frontteknologisk projekt, og der findes derfor ikke 'hyldeklare' systemer og værktøjer til brug for løsningen af opgaven. Det Kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket har i fællesskab udviklet et system, der gør det muligt for bibliotekspersonalet at styre og administrere indsamling af materiale fra internettet. Der er stor international interesse for systemet, og det har placeret Danmark som foregangsland på feltet. Udviklingsressourcerne har således i første omgang været koncentreret om at udvikle systemet for at sikre indsamlingen og bevaringen af materialet, hvilket har betydet, at udviklingen af adgangsværktøjer har måttet udskydes.

Forskernes interesse for etableringen af Netarkivet har fra begyndelsen været stor. I de første år vil meget af det materiale, der findes i arkivet stadig kunne findes på det levende net. Til trods herfor viste der sig hurtigt at være behov for at tilvejebringe mulighed for adgang til arkivet for forskere. Således har en række forskere ansøgt og fået adgang til materialet. Netarkivet arbejder for at implementere en mere brugervenlig adgang.

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket anser det derfor for nødvendigt at gennemføre en udredning, der nærmere kan belyse følgende:

Spørgsmålet om adgang til arkiverede hjemmesider påkalder sig også international interesse, og blandt Det Kongelige Bibliotek og Statsbibliotekets internationale samarbejdspartnere i EU og USA arbejdes der på at finde løsninger, der tager højde for de særlige hensyn, som arkiveringen af følsomme personoplysninger stiller institutionerne overfor.

Kulturministeriet er indstillet på at fremme gennemførelsen af en sådan udredning.

De nærmere bestemmelser om indsamlingen m.v. er fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 636 af 13. juni 2005 om pligtaflevering af offentliggjort materiale.

Pligtaflevering af internettet administreres af Det Kongelige Bibliotek og Statsbibliotektet i fællesskab. I den forbindelse har de to biblioteker dannet en organisation, Netarkivet.dk, der ledes af en styregruppe bestående af repræsentanter for de to biblioteker samt den daglige leder af Netarkivet.dk.

Netarkivet begyndte som planlagt at indsamle og bevare den danske del af internettet i juli 2005. Indsamling og bevaring foretages ved hjælp af et system, som er udviklet af de to biblioteker. Dette system benytter flere open source-programmer, og Netarkivet har i 2007 udsendt hele systemet som open source.

Der har været stor international interesse for Netarkivets aktiviteter og systemerne i særdeleshed. Således har flere europæiske nationalbiblioteker haft systemet på prøve, allerede inden det blev frigivet som open source, og flere ønsker at teste, om Netarkivets system vil kunne klare deres forpligtelser vedrørende arkivering af internettet. Netarkivet vil i fremtiden udbygge det internationale samarbejde om videreudviklingen af det danske system.

Netarkivet indsamler det danske internetmateriale efter tre strategier:

Baggrunden for valget af denne trestrengede strategi var, at de tre indsamlingsstrategier skulle komplettere hinanden, og det vurderedes, at de hver især med den angivne høstningsfrekvens var nødvendige for at sikre en så fuldstændig dækning af det danske internet som muligt.

Formålet med denne type høstninger er at få et komplet »øjebliksbillede« af det danske internet ved at høste alt det offentliggjorte materiale fire gange om året. Der er i de første to år foretaget tre høstninger, en i 2005 og to i 2006. I 2007 vil der blive foretaget tre høstninger.

En tværsnitshøstning går ud fra en opdateret liste over domæner inden for topdomænet .dk, som Netarkivet får fra DK Hostmaster. Strategien for de første tre høstninger har været at høste i trin, således at alle web-steder høstes op til en vis størrelsesmæssig grænse. Forskellige tekniske metoder til grænsedragning har været afprøvet

Konklusion vedrørende tværsnitshøstningerne: Det har ikke fra starten været muligt at gennemføre fire årlige høstninger på grund af tekniske udfordringer, som dels betød, at der måtte indsættes ekstra udviklingsressourcer på fejlretning og udvikling af særlige moduler, dels at høstningen i perioder måtte stilles i bero. Hertil kommer at det faktiske volumen for en tværsnitshøstning er langt større end oprindeligt anslået. Det anslåede volumen i 2003 var 3,5 TB, mens det faktiske volumen i 2006 var 11 TB. Dette skyldes bl.a. at det er blevet almindeligt, at folk lægger fotos og videoer på deres hjemmesider. Udviklingen bekræfter, at nettet ikke er statisk, og at det derfor er nødvendigt løbende at tilpasse indsamlingsstrategi, software og økonomi.

Formålet med selektiv høstning er at indsamle web-steder, der ud fra en faglig vurdering har værdi for fremtiden, og hvor kun det værdifulde bevares. I dialog med forskere fastsattes i forbindelse med loven et antal på 80 udvalgte web-steder.

Det blev i lovbemærkningerne understreget, at da internettet er et dynamisk medie, der præges af skiftende aktivitetsformer og genrer, vil udvalget af web-steder, der høstes, skulle vurderes løbende.

Når et web-sted er udpeget som genstand for selektiv høstning, skal det undersøges, hvor ofte og hvor dybt der skal høstes. En netavis vil typisk have to eller flere forsider, der skifter flere gange i døgnet og derunder mange lag sider, der ikke ændrer sig. Selektiv høstning kræver derfor megen manuel overvågning af nettet og de udvalgte web-steder for at sikre, at der høstes de nødvendige sider og i den nødvendige frekvens.

Konklusion vedrørende selektiv høstning: Det har ikke været muligt fra starten at identificere alle 80 web-steder, dels på grund af internettets vækst i omfang og genrer, dels på grund af behov for forbedring af det tekniske system, som de faglige medarbejdere benytter til opsætning og justering af indsamlingsprofilerne for de enkelte web-steder. Efter tilførsel af ekstra fagkyndigt personale forventes samtlige 80 web-steder at blive identificeret i løbet af 2007.

En begivenhed er defineret som bevaringsværdig, hvis den:

En »begivenhedshøstning« kan være en kortvarig ekstra indsats på et enkelt eller nogle få domæner, eller det kan være en længerevarende indsats, hvor høstningsfrekvensen nedtrappes, efterhånden som aktiviteten på nye web-steder aftager. Nogle begivenheder er forudsigelige, men de fleste begivenheder vil ikke kunne forudsiges. Det er først, når en sådan begivenhed er i gang, dvs. når der er opstået nye web-steder, når begivenheden har skabt debat, og når den behandles på eksisterende web-steder, at den bliver en begivenhed i Netarkivets forstand.

Konklusion vedrørende begivenhedshøstning: Denne delstrategi vurderes at være opfyldt, idet de væsentligste begivenheder i perioden er indsamlet som fx debatten i forbindelse med Muhammed-tegningerne.

Kulturministereren har nedsat en redaktionsgruppe bestående af repræsentanter fra universiteterne samt medie- og forlagsverdenen. Redaktionen mødes med repræsentanter fra Netarkivet 2-3 gange årligt for at rådgive om faglige spørgsmål. Redaktionen yder i kraft af sin samlede ekspertise en værdifuld indsats, dels ved at bidrage til at formulere kriterier for indsamling af begivenheder og indsamling af web-steder uden for .dk, som er rettet mod et dansk publikum, dels ved at finde og vurdere web-steder, der skal indsamles selektivt.

Det er pligtafleveringsinstitutionernes vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger tilstrækkeligt grundlag for fremsættelse af forslag om indholdsmæssig revision af loven, jf. ovenfor under 3.1.

Kulturministeriet deler denne vurdering.

Med hensyn til det bevillingsmæsssige grundlag for indsamling, bevaring og tilgængeliggørelse af materiale fra internettet bemærkes følgende:

I redegørelsen for driftsøkonomien for Netarkivet var en af forudsætningerne følgende: Det er i beregningerne forudsat, at prisen for datalager udvikler sig omvendt proportionalt med væksten af den danske del af internettet. Som konsekvens af dette er prisen for at lagre et givet års høstninger konstant. Dette forhold blev undersøgt nøje ved at gennemgå diskprisernes udvikling over en 10-årig periode og ved at undersøge udviklingen af størrelsen på internettet generelt. Behovet for lagerplads har efterfølgende vist sig at følge de oprindelige størrelses-estimater meget godt, men diskprisernes fald har taget en ny retning, idet de ikke længere falder med samme hast som tidligere.

Kulturministeriet vil vurdere mulighederne for at løse de rejste spørgsmål inden for ministeriets bevillingsmæssige rammer.

Til indholdsfortegnelse

Lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale videreførte stort set uændret de regler vedrørende værker, der udgives i eksemplarform, som blev formuleret i lov nr. 423 af 10. juli 1997 om pligtaflevering af udgivne værker. Med 1997-loven skete der en afgørende modernisering af reglerne for området, som har vist sig at være holdbar og som med enkelte, hovedsageligt redaktionelle, revisioner kunne videreføres i loven af 2004.

Forventningen var i 1997, at omfanget af trykte værker ville falde, mens omfanget af værker i elektronisk form ville stige og blive en dominerende udgivelsesform. Dette har holdt stik, men den elektroniske udgivelse sker på internettet, ikke i fysisk form (disketter, cd-rom). På nuværende tidspunkt synes den foretrukne udgivelsesform at være dels via internettet, dels på tryk. Trykte publikationer er således fortsat den helt dominerende udgivelsesform for værker i fysisk form.

Til indholdsfortegnelse

Med 2004-loven blev radio- og fjernsynsprogrammer for første gang afleveringspligtige. I loven og den tilhørende bekendtgørelse udstikkes principper for, hvad der skal indsamles, og hvordan det skal indsamles: Det er danske programmer, der skal indsamles, og der gives en definition af, hvad der skal forstås ved dansk. Indsamling skal ske ved, at Statsbiblioteket selv forestår optagelserne ved nedtagning fra antenne, kabel eller satellit uden omkostninger for stationerne.

Indsamling af radio/tv har fundet sted tidligere, idet Statens Mediesamling siden 1987 indsamlede danske programmer, primært DR og TV 2 inkl. regioner samt lokalradio/tv i udvalg. Indsamlingen skete ved, at de stationer, som Statens Mediesamling havde indgået aftale med, afleverede bånd mod refusion af bånd- og forsendelsesomkostninger.

Den teknologiske udvikling muliggør, at indsamlingen nu kan ske ved, at Statsbiblioteket selv nedtager programmerne. Det forberedende arbejde med de tekniske installationer og it-infrastrukturen blev gennemført i 2005. Der blev i 2005 indsamlet materiale fra 6 tv-kanaler og 7 radiokanaler.

Fra januar 2006 har nedtagningssystemet for radio/tv kørt i drift, således at alle radio/tv-stationer, som geografisk kan nås fra Statsbiblioteket, nu modtages fra enten antenne, kabel-TV, satellit eller internettet og lagres direkte på bibliotekets servere.

For så vidt angår lokalstationer, som Statsbiblioteket ikke selv kan optage, afleverer stationerne bånd til Statsbiblioteket mod refusion af omkostningerne.

Mediebilledet er under stærk forandring, og det præger varetagelsen af pligtafleveringsopgaven. Der kommer nye kanaler, og nye kommercielle initiativer dukker op. Det kræver konstant overvågning af markedet for at sikre, at stationer, som falder ind under lovens kriterier, nedtages og bevares. Det er derfor hensigtsmæssigt, at loven udstikker principperne for, hvad der skal afleveres, og ikke præcist hvilke stationer der skal afleveres. Udviklingen rejser spørgsmål vedrørende det bevillingsmæssige grundlag, og Kulturministeriet vil vurdere mulighederne for at løse det rejste spørgsmål inden for ministeriets bevillingsmæssige rammer.

Indsamling af lokalradio/TV sker selektivt. Der indsamles i henhold til principperne kun en uge om året (uge 46). Målsætningen er at tilvejebringe en repræsentativ samling af udsendelser, der imødekommer forskningens behov.

Ligesom for Netarkivet har Kulturministeriet nedsat en Redaktionsgruppe for Radio/tv bestående af repræsentanter fra forsknings- og medieverdenen. Redaktionen mødes med repræsentanter fra Statsbiblioteket 2-3 gange årligt og yder i kraft af sin samlede ekspertise og indsigt i medieudviklingen en meget værdifuld rådgivning for biblioteket.

Til indholdsfortegnelse

Kapitel 5 i pligtafleveringsloven af 22. december 2004 omhandler film og er generelt overført fra den daværende filmlov. I kapitel 4 i bekendtgørelsen til loven præciseres formatkravene til pligtafleveret filmmateriale, hvis filmen er støttet af Det Danske Filminstitut.

Det skal bemærkes, at film adskiller sig fra andre afleveringspligtige materialer. Afleveringspligten for film støttet af Filminstituttet omfatter ikke kun en kopi, som tilfældet er for fx bøger og dvd, men omfatter filmens basismateriale, den originale lydside og en ubrugt kopi af filmen, som den fremtrådte for publikum.

Filminstituttets filmarkiv håndterer fysisk materialet, godkender kvalitet og har ansvaret for den optimale opbevaring.

Vedrørende reklamefilm er der truffet aftale med Dansk Reklamefilm om samlet aflevering af en filmkopi med årets biografreklamer.

For så vidt angår film optaget digitalt eller på båndformater, afleveres der i dag en digital betacam-master, der pt. vurderes som det bedst egnede bevaringsmateriale. Filminstituttet planlægger fremover at kræve støttede film optaget i HD formater, der visuelt er bedre, og som vil være fremtidens tv-standard. I så fald vil HD blive pligtafleveringsformatet.

Til indholdsfortegnelse

Det er pligtafleveringsinstitutionernes vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for en indholdsmæssig revision af loven.

Kulturministeriet deler denne vurdering.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ikke bestemmelser med administrative konsekvenser.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgere (privatpersoner).

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Antipiratgruppen, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arkitektforbundet, Beskæftigelsesministeriet, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Biblioteksstyrelsen, Billedkunstnernes Forbund, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Brancheorganisationen Forbrugerelektronik, Business Software Alliance, Canal Digital, Copy-Dan, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Biblioteksskole, Danmarks Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Artist Forbund, Dansk BiblioteksCenter, Dansk Blindesamfund, Dansk Fagpresse, Dansk Filmfotograf Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri, Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Kapelmesterforening, Dansk Kommunikationsforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kulturhistorisk Museumsforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk Metalarbejderforbund, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Solist-Forbund, Danske Billedautorer, Danske Billedkunstneres Fagforening, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer, Danske Kunsthåndværkere, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære Forfattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Danske Tegneserieskabere, Danske Uafhængige Pladeselskaber, Datatilsynet, DDJO, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Den Kristne Producent Komite, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi, Det Danske Filminstitut, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, DIFO, Digital Forbruger Danmark, Direktoratet for Kriminalforsorgen, DK 4, DK Hostmaster A/S, Docent Thomas Riis, Domstolsstyrelsen, DR, Døvefilm Video, Film- og TV-arbejderforeningen, FILMRET, Finansministeriet, Finansrådet, Fonden for Aktive Blinde, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Arbejderbevægelsens Medievirksomheder, Foreningen af Auktionsledere i Danmark, Foreningen af Billedmedieoversættere, Foreningen af Danske InternetMedier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Kunstmuseer, Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af Danske Sceneinstruktører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Kommercielle Lokalradio og TV-stationer, Foreningen af Videogramdistributører i Danmark, Foreningen Danske Designere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Fællesrådet for Autorer, Fællesrådet for Udøvende Kunstnere, Færøernes Hjemmestyre, Grafisk Arbejdsgiverforening, Gramex, Grønlands Hjemmestyre, HK, HORESTA, HTS-I, Håndværksrådet, IFPI Danmark, IT-Brancheforeningen, ITEK, KODA, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Konkurrence Rådet, Kræftens Bekæmpelse, Kulturarvsstyrelsen, Kulturministeriets Rektorer - KUR, Kunsthandlerforeningen, Kunstrådet, Københavns Kommune, Landsforeningen til bevaring af fotografier og film, Landsorganisationen i Danmark, Lægemiddel Industri foreningen, Multi Medie Foreningen, Nordisk Copyright Bureau, Ophavsretligt Forum, Ophavsretslicensnævnet, Ordblinde/Dysleksiforeningen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Phonofile, Praktiserende Arkitekters Råd, Producentforeningen, Professor Jens Schovsbo, Professor Mads Bryde Andersen, Professor Niels Ole Finnemann, Institut for Informations og Medievidenskab, Aarhus Universitet, Professor Palle Bo Madsen, Professor Peter Blume, PROSA, Radio 2, Rektor Morten Rosenmeier, Rektorkollegiet, RettighedsAlliancen, Rigsarkivet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Samrådet for Ophavsret, SKY Radio, SMID, Socialministeriet, Solistforeningen af 1921, Speaker- og Indlæserforeningen, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, Statsbiblioteket, STOP I/S, TDC, Teaterteknikerforbundet, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, Teknologirådet, TV 2/DANMARK, TV 3, TV 3+, TvDanmark, UBOD, UBVA, Viasat.

Til indholdsfortegnelse